Nyhedsbrev

24-08-2024 08:13:57 af kasserer@sjf.dk

Nyhedsbrev 2024-11

8. september 2024 - Mosetræf 2024

Kære medlem

Vi er glade for at invitere dig til en helt særlig dag i vores forening, i anledning af "Mosetræf 2024" den 8. september 2024 holder vi dørene åbne til vores klubhus "Mosehuset", beliggende på Mosesvinget 3, 2400 København NV. Dette er en årlig tilbagevendende begivenhed, som vi fejrer i det naturskønne område omkring Utterslev Mose.

Kun 6 km nordvest for centrum af København finder du dette fredede naturområde, som med sine 221 hektar udgør et af de største grønne områder i Storkøbenhavn. Det er en oase midt i byens travlhed, og vi er glade for at have vores klubhus placeret lige her.


På dagen er du, din familie og dine venner mere end velkomne til at deltage i en række aktiviteter, som er planlagt for hele familien.

Vi sørger for, at der hele dagen vil være salg af kaffe, kage, vin, øl og vand til rimelige priser, så I kan nyde en hyggelig stund sammen.

Kom og se demonstration af jægerhåndværket ”udskæring og tilberedning af hjortevildt”. Efterfølgende griller vi kødet og er vært ved en lettere anretning. Klovbærende vildt, skal opbrækkes (alle ind-volde tages ud) så hurtigt som muligt efter dyret er skudt. 

Vi glæder os til at se jer til en dag fyldt med natur, fællesskab og gode oplevelser!

Se dagens fulde program HER

***

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding men:  

Hvis du har lyst til at give en hjælpende hånd til afviklingen af denne dag, kan du tilmelde dig her.

 

tilmelding


Det vil være en stor hjælp, og vi sætter stor pris på din indsats!

Inden arrangementet vil du blive indkaldt til et orienteringsmøde, hvor vi gennemgår dagens program og opgaver.