Nyhedsbrev

25-04-2024 22:10:36 af kasserer@sjf.dk

Du kan nå det endnu!

Foråret og bukkejagten står for døren

Men også andre ting presser sig på:


25. maj 2024 kl. 09:00

Forbundsmesterskab i Jagthornsblæsning 2024

Alle mand af huse!
Vi mangler dig - bliv frivillig hjælper:

Vil du være en del af noget stort?

Den 25. maj er vores forening den stolte vært for Forbundsmesterskabet i Jagthorn, og vi har brug for DIN hjælp til at gøre det til en mindeværdig begivenhed for de mere end 150 deltagere fra hele landet.

Som frivillig hjælper er du med til at arrangementet forløber gnidningsløst, og alle deltagere får en mindeværdig oplevelse. Dine opgaver kan variere fra gæstehåndtering og ’informationsdesk’ til logistik og support under konkurrencerne. Du får ikke kun muligheden for at være en del af et fantastisk team, men du vil også opleve glæden ved at bidrage til gennemførelsen af en historisk begivenhed. Bliv en del af vores frivillige team og vær med til at skabe magi på Kastellet! Sammen skaber vi en dag fyldt med jagthornsmusik, historie og fællesskab!

Vi skal bruge frivillige på dagen fra kl. 07.45 til ca. kl. 17.45

Opgaver:

  • Trafikkontrol
  • Vejvisning
  • Service for informationen (Pladsservice stole, telte, El og højtalere)
  • Hjælp til naturstien
  • Hjælp ved terræn (for Kastels-vagten)
  • Kontrol ved indgang til Kantinen
  • Service for DJ ved sekretariatet

Oplysninger fås hos Ole Jervin, mail: olejervin@gmail.com, tlf. 27 14 35 52 

Nærmere oplysninger vil komme efter tilmeldingen.

Der vil være let forplejning til hjælpekorpset gennem hele arrangementets program


TILMELDING




15. juni 2024 kl. 08:00

Giv din forening en hjælpende hånd

Foreningens klubhus "Mosehuset" trænger til småreparation og vedligeholdelse - 
og udearealet til kærlig opmærksomhed.

Derfor har vi brug for din hjælp.

Giv din forening en halv dag i hyggeligt samvær med andre jægere, så vi kan bevare vores dejlige og velfungerende klubhus. 
Foreningen er efterfølgende vært ved en god frokost. 

Vi håber, at mange vil møde op, lige som sidste år, for at give en hjælpende hånd.
Børn er velkomne – dem har vi også opgaver til.

TILMELDING