24-03-2022 21:49:21 af kasserer@sjf.dk
Nyhedsbrev 24. marts 2022
Program:
Grundfærdigheder
Jagtorienterede færdigheder
Alle dage med start kl. 19:30 tilmelding via - sjf.dk
Efter at SJF har gennemført træning af hundefører i hundetræning i efteråret 2021, tilbyder SJF nu igen kurset i foråret 2022. Målgruppen er hovedsagelig ejere og deres unge hunde eller hvalpe, men folk med 'modne' hunde er også velkomne.
Vores hundetræning er for alle slags hunde.
Meningen med træningen i jagtforeningen er, at bruge hundenes jagtinstinkter til at understøtte hundenes grundfærdigheder. F. eks kan træning i sporsøgning understøtte hundens lydighed og samarbejde med hundefører. Alle hunde har jo en meget stærk lugtesans.
Undervisningsform
På den første undervisningsaften præsenteres træningsprogrammerne for alle aftenerne.
På hver af de fem undervisnings aftener vil vi gennemgå den pågældende aftens færdighed, træningsprogrammet og lidt generel teori.
Herefter afprøves træningsøvelserne sammen med hunden, så ejer og hund kan hjemmetræne de efterfølgende dage.
Når vi mødes igen samles op på erfaringer, og vi overvejer og udveksler erfaringer om hvordan, og i hvilken grad, progressionen mod træningsmål er lykkedes.
Deltagerne opfordres til at optage videoer af hjemmetræningen, så vi i fællesskab også kan bruge disse i opsamlingen.
Alle træningsprogrammer, som udgør undervisningsmaterialerne vil være tilgængelige fra første aften, sådan at man selv efter kurset både kan tage det laminerede program med sig og få adgang til dokumenterne i redigerbar udgave. Så kan man udvikle videre på programmet, så det passer til den enkelte jagthunds egenskaber i særdeleshed, og til avl, stamtavler og race i almindelighed.
OBS!
Du kan stadig nå at tilmelde dig - 5. april 2022 kl. 18:30 - STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS.