Nyhedsbrev

11-03-2020 14:35:18 af svend.isling@sjf.dk

Nyhedsbrev ang. Coronavirus

Arrangementer i marts aflyses

 

Coronavirus
Arrangementer i marts er aflyst


Bestyrelsen i Storkøbenhavns Jagtforening har valgt at følge myndighedernes anbefalinger og aflyser derfor alle arrangementer i marts.

Som grundlag for beslutningen anføres:
  • at risikoen for smittespredning i Danmark er stor.
  • at inddæmningsstrategien er ved at rinde ud.
  • at der er indført en række påbud til den kollektive trafik for at dæmme op for spredningen af coronavirus, bl.a. ved at skabe mere plads mellem passagererne.
  • at man så vidt muligt skal undgå offentlig transport i myldretiden pga. tætheden.
Af ovenstående grunde finder bestyrelsen ikke, at det er hensigtsmæssigt at afholde arrangementer itv. i marts måned af hensyn til risikoen for smittespredning samt hensynet til, at der kan være medlemmer, som er i risikogruppen på grund af alder eller kronisk sygdom.

 

Følgende arrangementer er aflyst:

17. marts 2020 kl. 19:30 - Generalforsamling
Generalforsamlingen er udsat på ubestemt tid.
Der er ikke kommet forslag til behandling på generalforsamlingen, ligesom der ikke er hastesager om økonomi.
Den siddende bestyrelse forsætter som en forretningsbestyrelse og udfører de løbende forretninger, indtil en ny bestyrelse kan vælges. 
31. marts 2020 kl. 18:30 - Afslutning, STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS
Eventuel forudbetaling vil blive tilbagebetalt.