Beskrivelse:
En af Danmarks bedste gåsejagter fra faste skjul. Vi sidder i tomandsskjul i et hegn cirka 200 meter fra Holløse bredning. Her raster gæssene om natten og flyver ud om morgenen. De flyver oftest hen over det hegn, hvor vi sidder i skjul.
Jeg driver kun jagt en gang om måneden, så gæssene er ikke stresset.
Vi mødes og fordeler os i tomandshold, så en erfaren jæger sidder med en mindre erfaren i hvert skjul. Der må gerne snakkes i skjulet.
Efter jagten mødes vi i det midterste skjul og hører, hvad der er oplevet, mens vi spiser en hotdogs med kakaomælk til. Det er meget hyggeligt. Det er væsentligt for mig, at der er en god stemning omkring jagten.
Jagterne arrangeres og afvikles af ’På Jagt med Morten’ ved Morten Knudsen, som uddannelsesdage med jagt og udvikling af kompetencer og færdigheder som formål.
Hvor:
Det foregår ved Holløse Bredning mellem Helsinge og Tisvilde. Nærmere adresse tilgår efter tilmelding.
Du får mere besked pr sms i ugen op til.
Antal pladser:
Der er 10 pladser med først til mølle, og du er velkommen til at tage jagtkammerater med. De betaler samme pris.
Du må gerne tage din apporterende jagthund med – vær obs på at der er trafikeret vej tæt på. Angiv om du tager hund med ved tilmelding.
Parade:
Jeg garanterer, at alle kommer til at se gæs. Da jagten er på vilde fugle og vejret er vigtigt, kan paraden svinge meget fra 1 – 20, også afhængigt af jægernes færdighed.
Udstyr:
Dit almindelige jagttøj (ikke orange), ansigtsmaske og handsker. Patroner str. 1,2,3 – kan også købes af mig på dagen. Lokkefugle, camouflagenet m.m. har jeg, så det skal du ikke medbringe.
Betaling:
Pris: 2000 kr. pr. deltager inklusiv din del af paraden og hotdogs efter jagten.
Betalingsinformation/Faktura tilsendes efter tilmelding.
Hvis du bliver forhindret, kan du sende en anden
"Det er uddannelsesdage med jagt og udvikling af kompetencer og færdigheder som fokus"